Parterapi til sammenbragt familie

Vi er et par lige omkring de 50. Vi har kendt hinanden i 8 år, og vi har begge børn fra tidligere forhold. Vi har netop afsluttet vores forløb med parterapi hos Tina.

Vi oplevede begge at være lidt slidte efter forskellige store forandringer i vores liv, herunder var vi også stødt på udfordringer, som vi ikke selv oplevede at have kontrol over.

Parterapi fik os til at bremse op

Vi følte os straks meget trygge, og vi havde stor tillid til den kæmpe erfaring og professionalisme, som vi mødte hos Tina. Efter kun nogle få samtaler, fik vi hurtigt bremset op.

Vi fik nyttige redskaber til, hvordan vi bedre kunne lytte, forstå og respektere hinandens behov.

Vi fandt ud af, hvordan vi kunne mærke, hvad der var godt for os. Hver især og sammen kom vi ind til kerneværdierne i vores liv.

Vi fik lukket livsglæden og energien ind i vores familie igen – til glæde og gavn for os alle.

Vi lærte at være meget anerkendende overfor hinanden, at give tid – og at afsætte tid til parudviklingssamtaler. Det har været et fantastisk forløb. TAK

—————————-

Tak til Jer! Den udviklingsrejse, som I har været på sammen i parterapi forløbet, har alene kunnet lade sig gøre, fordi I er sådan nogle fantastiske mennesker sammen. I har været gode til hver især, at tage ansvaret for det bidrag, som I selv lægger ind i relationen. I har været i stand til at holde Jer på egen ‘banehalvdel’, og enhver har svaret for sig i terapi-rummet. Der er en respekt og hengivenhed imellem jer, som giver drivkraft og energi til jeres parforhold. Jeg ønsker jer alt det bedste – og takker for den tillid I har vist mig.

Kommentar fra Psykolog og Parterapeut, Tina Stokkebo

Læs mere om, hvad parterapi kan gøre for dig her!