Parterapi – få hjælp til dit parforhold og dine relationer

Hvornår er parterapi relevant?

Har du brug for hjælp til dine relationer? Som autoriseret og klinisk psykolog i Aarhus C tilbyder jeg behandling af tilknytningsproblematikker og støtte til at håndtere både private og professionelle relationer.

Her er nogle typiske situationer, hvor parterapi kan være relevant:

  • ​Du oplever ikke at blive hørt, set og forstået
  • Dine relationer er præget af gensidig mistillid
  • Din hverdag er præget af konflikter og skænderier
  • Du savner kontakt, nærvær og samhørighed
  • Dit parforhold er præget af svigt eller utroskab
  • Du og/eller din partner er jaloux
  • Du overvejer skilsmisse
  • I er gået i stå – manglende lyst og intimitet
  • I ønsker at udvikle jer sammen – eller hver for sig

Hvad er parterapi?

Hos mig kan du få hjælp til at håndtere de dynamikker, der udspiller sig i parforholdet, forældreskabet samt i venskabelige og professionelle relationer. Parterapi hos en autoriseret og klinisk psykolog kan hjælpe jer til at finde hinanden igen efter utroskab, svigt og tillidsbrud.

​Jeg tilbyder også andre former for psykologhjælp

Som autoriseret og klinisk psykolog i Aarhus C arbejder jeg bredt med både individuelle forløb, par og familier. Derfor kan jeg hjælpe inden for mange forskellige områder – altid med udgangspunkt i dine behov og din situation. Her kan du se nogle af de temaer, jeg ofte arbejder med:

  • Relationelle problematikker – både i privatlivet og på arbejdet
  • Parterapi – fx ved utroskab, tvivl eller skilsmisse
  • Stress, angst, depression og sorg
  • Familieterapi – forældre og deres unge/voksne børn (+16 år)
  • Livskriser og identitetskriser
  • Spiseforstyrrelser – efterbehandling og støtte i hverdagen
  • Belastningsreaktioner
  • Traumer, mobning, overgreb og seksuelle krænkelser
  • Lavt selvværd eller selvtillid, skyld, skam og ensomhed
  • Bearbejdning af tab, aborter og fødselsreaktioner
  • Samtaler med pårørende til personer med fysisk eller psykisk sygdom
  • Personlig udvikling og selvindsigt
  • Mental robusthed, motivation og trivsel
  • Uddannelse og karrierevalg – inkl. afklaring af jobprofil
  • Ledercoaching, rådgivning og organisationsudvikling
  • Ledelsesudvikling, konflikthåndtering og forandringsledelse

Min erfaring – din tryghed

Som autoriseret og klinisk psykolog bygger jeg mit arbejde på en solid uddannelsesbaggrund kombineret med mange års praksiserfaring. Jeg har løbende videreuddannet mig inden for både kognitiv terapi, parterapi, familieterapi og erhvervspsykologi. Min erfaring spænder derfor bredt – fra behandling af stress, angst og depression til relationelle problematikker, supervision og ledelsesudvikling.

Nedenfor finder du et udvalg af min uddannelse og efteruddannelse:

Uddannelse

  • Cand.psych. – uddannet psykolog fra Syddansk Universitet
  • Social- og personlighedspsykologi, Aalborg Universitet (EVU)

Efteruddannelse og terapi

  • 2-årig efteruddannelse i Compassion Focused Therapy (CFT) (slet afsluttes 2022)
  • 1-årig efteruddannelse som parterapeut (C-EFT) v. Lone Algot Jeppesen
  • IBCT – Integrativ Adfærdsterapi (parterapi)
  • Familieterapi: Mentalisering i arbejdet med gravide v. Center for Mentalisering
  • Familieterapi: Sensitive børn v. Lise og Martin August
  • Efteruddannelse i arbejdsrelateret stress
  • Supervision af andre faggrupper
  • Spiseforstyrrelser – efterbehandling

Coaching og erhverv

  • Certificeret Business & Life Coach v. Manning Inspire
  • Work-Life Balance v. Bo Bresson
  • Ledercoaching, rådgivning og organisationsudvikling
  • Ledelsesudvikling, konflikthåndtering og forandringsledelse​

Jeg har mange års erfaring som privatpraktiserende parterapeut. Siden august 2020 har jeg været selvstændig klinisk psykolog med egen klinik i Århus C. Jeg har dertil 25 års erhvervserfaring fra ind-og udland relateret til opgaver indenfor HR, kompetenceudvikling, ledelse, projekt- og forandringsledelse etc.

Vil du vide mere om mig og mine arbejdsmetoder?

​Autoriseret og Klinisk Psykolog – og parterapeut

Foretrækker du at mødes face-to-face, foregår samtalerne i Psykologhuset FiiRST, som ligger centralt i Aarhus C. Jeg har dog også mange klienter fra hele Danmark – og fra udlandet – der vælger at booke online-konsultationer.

Jeg er autoriseret og klinisk psykolog, jeg har tavshedspligt og følger naturligvis Psykolognævnets retningslinjer for både journalføring og GDPR.

Med min psykologuddannelse og efterfølgende specialisering kan jeg tilbyde hjælp til en bred vifte af psykologiske udfordringer – både af privat og erhvervsmæssig karakter.

Min videreuddannelse har især haft fokus på de dynamikker, der udspiller sig i nære relationer – som i familien, forældreskabet eller parforholdet. Jeg er både uddannet psykolog og autoriseret klinisk psykolog, og jeg har desuden en efteruddannelse som parterapeut.

I mit arbejde anvender jeg primært kognitive metoder fra tredje bølge, særligt CFT (Compassion Focused Therapy) og ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Når det er relevant, arbejder jeg også med tilknytningsorienterede metoder som EFT (Emotionsfokuseret Terapi) og mentaliseringsbaserede tilgange. Derudover kan jeg inddrage systemiske eller narrative metoder, afhængigt af den konkrete problemstilling.

Uanset metodevalg er mit fundament typisk en kombination af tilknytningsmønstre og evolutionspsykologi, som jeg bruger til at forstå og arbejde med de udfordringer, du står i.

Leder du efter en autoriseret og klinisk psykolog i Aarhus? Der findes mange dygtige psykologer i byen, og flere af os er autoriserede. Men ingen af os kan være lige specialiserede i alt – og vi er samtidig forskellige som mennesker.

Når du skal vælge psykolog, er det derfor vigtigt, at du finder en behandler, hvor kemien føles rigtig. Den relationelle tryghed mellem dig og mig som psykolog er ofte afgørende for, at terapien bliver et godt og udbytterigt forløb.

Jeg har stor respekt for de mange psykoterapeuter, kropsterapeuter, familieterapeuter og andre fagpersoner, som hver dag arbejder for at støtte mennesker i svære perioder og gøre livet mere overskueligt. Derfor er det også vigtigt, at du finder den rette hjælp.

Uanset om dit mål er færre konflikter, stærkere relationer, større afklaring eller mere glæde, tryghed og intimitet i hverdagen, så vil vores samtaler foregå i en uformel og afslappet atmosfære. Hos mig møder du en positiv og ligefrem person, der ser og værdsætter dine unikke kvaliteter og respekterer din ret til at træffe beslutninger for dit eget liv.

​Det er dig, der bestemmer. I gensidig tillid og respekt udforsker vi sammen nye perspektiver på de muligheder og udfordringer, der er en naturlig del af livet. Du skal føle dig godt hjulpet på vej gennem processen med at sætte mål og skabe positive forandringer. Jeg kan hjælpe dig til øget indsigt — og til at forstå både dine egne og andres adfærdsmønstre.

​Uanset om det er relationen til din partner, dine børn eller dine kolleger, der føles svær, kan vi sammen arbejde på at styrke din kontakt til andre. Det kan give færre misforståelser og mindske både ensomhed og bekymring.

​Hvis jeg vurderer, at jeg ikke kan hjælpe dig bedst muligt, henviser jeg dig gerne videre til en anden behandler. Det behøver ikke nødvendigvis at være en autoriseret psykolog – der findes mange dygtige behandlere i Aarhus.

​Min baggrund for at blive psykolog og parterapeut

Jeg har valgt at arbejde som psykolog og parterapeut, fordi jeg gerne vil bidrage til at gøre livet lidt mere trygt, overskueligt og indholdsrigt for de par, familier, børn, unge og professionelle, der har brug for hjælp til at skabe mere livsglæde og bedre kår for sig selv og deres nærmeste.

Mange år som leder, projektleder og HR-partner i det private erhvervsliv har lært mig, at arbejdsliv og privatliv hænger uløseligt sammen. De udfordringer og adfærdsmønstre, vi kæmper med i privatlivet, tager vi ofte med os ind på arbejdspladsen, hvor de kan påvirke både relationer og trivsel.

Når vi taler om work-life balance og generel trivsel, er det derfor vigtigt at se på helheden – et 360 graders perspektiv – hvor alle vigtige områder af livet spiller sammen.

Jeg har en særlig interesse og viden om udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret samt børn med høj IQ, lav muskeltonus, koordinationsforstyrrelser, sensitivitet og sanseproblematikker. Jeg ved også, hvordan det kan belaste forældreskabet at have et barn i familien med et fysisk eller psykisk handicap.

Privat er jeg gift med Ulrik, og sammen med vores to børn – samt hund, kat og en flok fisk – bor vi i Stavtrup lige syd for Aarhus.

Kontakt mig allerede i dag

Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke en tid? Du er altid velkommen til at sende en mail til tina@stokkebo.dk eller skrive til mig via kontaktformularen nederst på siden. Jeg ser frem til at høre fra dig!

Psykolog Tina Stokkebo – tina@stokkebo.dk

20 20 09 34 Send mail