Priser & Praktisk info

Din psykolog i Århus C yder rabat på psykologbehandling til studerende og pensionister. Jeg har ikke ’ydernummer’, dvs. jeg er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring som psykolog. Derfor kan jeg ikke tage imod lægehenvisning til psykologsamtaler. Hvis du er medlem af sygeforsikringen Danmark, kan du få tilskud til psykologbehandling efter gældende regler. Undersøg evt. om dit forsikringsselskab eller arbejdsgiver vil betale for dine psykologsamtaler. Læs mere om priser på psykologhjælp, afbudspolitik, tavshedspligt og journalføring.

Aktuel ventetid

Klinikken har lukket for tilgang af par og familier indtil efter sommerferien 2026.

Der er ligeledes ventetid på opstart af nye individuelle forløb på 4-6 uger.

Send mig gerne en SMS eller brug kontaktformularen, hvis I ønsker at komme på min venteliste.

Eksisterende klienter bedes kontakte mig for opsamlingssamtaler uanset..

Samtaler med en psykolog der har til formål at beskytte personers sundhed igennem diagnosticering, forebyggelse eller behandling af lidelse eller sygdom (mentalt eller fysisk) er fritaget for moms. Det samme gælder, hvis psykologsamtalerne har til formål at sikre børns trivsel i familien. Også supervision til psykologer under uddannelse er fritaget moms, når supervisionen er målrettet en konkret klientsag. Samtaler med en psykolog, der har karakter af rådgivning, coaching eller løbende støtte samt konsulentydelser til Erhverv vil blive pålagt moms.

Går du til psykolog hos FiiRST i Århus C betaler private klienter via bankoverførsel lige før eller efter samtalen. På den måde holder vi omkostningerne til gebyrer nede. Du får en elektronisk faktura tilsendt af din psykolog ret efter samtalen. Du har altid mulighed for at se dine psykologsamtaler og regninger via dit log-in til Terapeutbooking.

Du kan bede din psykolog om et klippekort, så du ikke skal huske på betaling hver gang. Klippekort betales forud – til gengæld får du en smule rabat på samtalerne. Når du booker samtalen, beder du om, at der trækkes et ’klip’. Klippet bliver først trukket, når samtalen med psykologen ER afholdt. Hvis du er forsikringskunde, og der ikke er fuld dækning for psykologbehandlingen, skal du selv lægge ud for hver samtale – og efterfølgende få den refunderet hos dit forsikringsselskab. Er der fuld dækning for dine psykologsamtaler, så sender jeg gerne regningen via EAN – direkte til forsikringsselskabet.

Du skal huske at melde afbud til din psykolog senest 48 timer før aftalt tid. Ligger din tid lige efter en weekend eller helligdage, skal du melde afbud til psykologen senest hverdagen før – inden kl. 12. Der vil blive opkrævet et gebyr ved for sent afbud.​

​Afbud meldes direkte til din psykolog via SMS på mobilnr. 20200934. Afbud pga. sygdom f.eks. mistanke om Covid-19, kan ske på dagen gebyrfrit.​

​Er du allerede i psykologforløb hos FiiRST, så book din samtale her.

Hos FiiRST i Århus har din psykolog ikke et ‘ydernummer’. Psykologen er altså ikke tilknyttet den offentlige sygeforsikring. Du kan derfor ikke bruge din henvisning til psykologsamtaler fra lægen hos FiiRST.​

​Har du akut brug for hjælp, så kontakt os alligevel. Vi kan måske hjælpe, mens du venter på en psykolog med ydernummer – eller guide dig videre til anden relevant hjælp.

Læs mere om gratis psykologhjælp her.​

Hvis du er medlem af sygeforsikringen Danmark, kan du hos autoriserede kliniske psykologer med egen praksis få tilskud til psykologbehandling efter gældende regler. Det kan være lidt forvirrende, men der ydes tilskud til psykologsamtaler efter de 11 henvisningsårsager som også er de henvisningsårsager, der er gældende for, at du kan få offentligt tilskud til psykologbehandling. Det betyder dog ikke, at du behøver en henvisning fra lægen for at få tilskud fra sygeforsikringen Danmark! Det er den autoriserede psykolog, der vurderer, om behandlingen hører ind under en af de 11 henvisningsårsager.

Du kan også undersøge, om dit forsikringsselskab eller arbejdsgiver vil betale for din psykologhjælp.

Hos FiiRST tilbyder vi ikke behandling via psykolognetværk, men vi samarbejder gerne med forsikringsselskaber, der ønsker at støtte psykologbehandling i en høj kvalitet.

Vigtig info

Afbudspolitik

Du skal huske at melde afbud senest 48 timer før aftalt tid. Ligger din tid lige efter en weekend eller helligdage, skal du melde afbud senest hverdagen før – inden kl. 12. Der vil blive opkrævet et gebyr ved for sent afbud. Ved udeblivelse eller afbud samme dag opkræves fuldt honorar. Du melder afbud direkte til din psykolog via SMS.​

Sygdom inkl. Covid-19

Covid-19 har sat en ny dagsorden for vores måde at være sammen på. Vi er som samfund blevet mere opmærksomme på smitte fra diverse typer virus.

I psykologklinikken har vi en del særligt udsatte klienter, som er sårbare overfor smitte. Som psykolog har jeg brug for din hjælp, til at vi kan passe på dem – og på hinanden.​

  • Du skal helst vente med at ankomme til 5 min. før din aftale
  • Du spritter fortsat hænder af, når du kommer
  • Vi holder som udgangspunkt fysisk afstand
  • Der er fortsat god afstand imellem stolene i samtalerummet
  • Vi rengør dagligt og desinficerer løbende håndtag og udsatte flader
  • Meld afbud, hvis du oplever symptomer som fx feber, hoste, ondt i halsen etc.
  • Ved tegn på sygdom kan samtalen blive afbrudt – og udskudt

Hvis du bliver syg lige op til din psykologsamtale, vil det være muligt at gennemføre samtalen som online-konsultation.​

Afbud pga. sygdom, hvor der kan være mistanke om Covid-19 eller anden smitsom sygdom, kan ske på dagen uden opkrævning af gebyr. Afbud som følge af andre årsager skal fortsat ske direkte til din psykolog min. 48 timer før aftalt tid.

Tavshedspligt og Journalføring:

Psykologer har tavshedspligt i henhold til psykologloven: Psykologlovens § 21 Straffelovens § 152 og 152 c-fRetsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3.​

Psykologerne hos FiiRST følger retningslinjer i databeskyttelses-loven: Retsinformation

Den 1. januar 2026 træder en ny lov i kraft for psykologer. Loven indebærer en ny autorisations- og tilsynsordning, der vil gælde alle psykologer. Læs mere hos: Styrelsen for Patientsikkerhed eller på Dansk Psykologforenings hjemmeside.

Autoriserede psykologer har ifølge sundhedsloven (§ 15 jf. stk. 5 og BEK nr. 567 af 19/05/2017 § 6) pligt til at opbevare min journal i min. 5 år.

Psykologer hos FiiRST skal følge de retningslinjer, som gælder for psykologer i Danmark, herunder de etiske principper for nordiske psykologer og Dansk Psykologforening.

Online Konsultationer

Online konsultationer kan tilbydes via en sikker video-forbindelse til kunder over hele landet. Det koster ikke ekstra for dig.​

Fordelen ved video-samtaler er, at de ophæver afstande. En videosamtale er også at foretrække, hvis du ikke har mulighed for at være til stede fysisk af andre årsager, fx sygdom, social angst, handicap m.v.​

En online konsultation kan også være nemmere at få passet ind i din kalender; du kan tage hensyn til arbejde og familie m.v.

20 20 09 34 Send mail