Loven afhænger af den unges alder
Lovgivningen i Danmark varierer med alderen for unge i terapi. Der er 3 forskellige aldersgrupper:
- Unge under 15 år
- Unge mellem 15 og 18 år
- Unge over 18 år
Herunder vil vi gennemgå, hvordan juraen forholder sig til de tre aldersgrupper.
Tavshedspligt
Tavshedspligt er en grundlæggende forudsætning for klientens tillid til psykologen. Det glæder både for voksne - og for unge mennesker. Psykologer er derfor forpligtet til at beskytte fortroligheden i det terapeutiske rum, så vidt det overhovedet er muligt.
Pykologer har derfor tavshedspligt, om alt hvad klienter fortæller til psykologen under samtalerne. Der gælder dog nogle enkelte undtagelser, som beskrives herunder.
Undtagelser fra tavshedspligt
Over 18 år: Den unge er fuldt uafhængig af forældrene ifølge loven. Forældre har ingen krav på involvering eller status-opdateringer fra psykologens side. Der er dog ved behandling af svære depressioner et videnskabeligt grundlag for involvering af nærmeste pårørende. Det gælder naturligvis også for unge i terapi. Hvis psykologen forslår involvering af forældrene i behandlingen, vil det kun kunne ske efter aftale med den unge, som skal give sit samtykke hertil.
Unge mellem 15-18 år: Mange forældre forventer involvering eller status-opdateringer fra psykologens side, hvis de har et barn på 16 år, der går i terapi. Men også for unge mellem 15-18 år gælder tavshedspligten. Unge i terapi mellem 15-18 år skal også give samtykke til, at psykologen kan involvere eller videregive oplysninger til forældre.
Under 15 år: Hos FiiRST arbejder vi ikke terapeutisk med børn og unge under 15 år. Hvis psykologen imidlertid bliver alvorligt bekymret for et ungt menneske, der er under 15 år, så kan psykologen oplyse forældrene om disse bekymringer - også uden den unges samtykke.
Alle klienter - uanset alder: Hvis psykologen får kendskab til, at klienten har til hensigt at gøre alvorlig skade på sig selv eller andre har Psykologen pligt til at bryde sin tavshedspligt. Det er ikke nok, at klienten f.eks. har tanker om f.eks. at begå selvmord eller at gøre andre fortræd. Der skal være klare intentioner om, at tankerne føres ud i livet.
Etiske overvejelser
Psykologen skal naturligvis overholde lovgivningen. Derudover har psykologen også en forpligtelse til at handle etisk forsvarligt - og i klientens interesse. Det kan nogle gange være svært for forældre at forstå, hvorfor en psykolog måske ikke vil tale med dem, om deres barns terapiforløb. Etik er da også en uhåndgribelig størrelse, da etik bygger på subjektive overvejelser.
Psykologens underretningspligt
En psykolog har skærpet underretningspligt over for unge under 18 år. Psykologen skal derfor slå alarm (foretage en underretning), hvis psykologen får kendskab til misbrug, overgreb eller vold i den unges opvækstmiljø. Det samme gælder, hvis psykologen får kendskab til suicidal adfærd (den unge har forsøgt at begå selvmord).
Psykologen kan også foretage en underretning på baggrund af anden form for mistrivsel hos den unge i Terapi. Det vil dog altid være en faglig vurdering, foretaget af den enkelte psykolog. Overvejelserne vil igen gå på, om en underretning tænkes at skade eller gavne den unges generelle situation.
Psykologen underretter de sociale myndigheder - og altså ikke forældrene. Underretninger bør dog altid laves i et samarbejde med forældrene, medmindre det i særlige tilfælde vurderes, at forældreinvolvering kan være skadeligt for den unge.
Aktindsigt i journaler
Alle psykologer med en autorisation har pligt til at føre journal over samtaleforløbet med deres klienter. Journalen gemmes i 5 år.
Unge over 15 år: Den unge skal samtykke, for at forældre får adgang til journalen.
Unge under 15 år: Forældre har ret til aktindsigt i journalen, uden den unges samtykke.
De eneste, der herudover automatisk har ret til at se journalen er juridiske dommere, skattemyndighederne og forsikringsselskaber (der gives samtykke, ved oprettelse af forsikring).
Hvornår skal gives samtykke til samtaleforløbet?
Unge over 15 år: Hvis den unge i terapi er over 15 år. behøver den unge ikke forældrenes samtykke for at begynde i et terapiforløb.
Unge under 15 år: Her kræves forældrenes samtykke, for at den unge kan gå i terapi. Hvis forældrene er gift, kræver det et mundtligt samtykke fra den ene af forældrene, for at den unge kan starte i terapi. Hvis forældren er skilt med delt forældremyndighed, skal begge forældre give deres mundtlige eller skriftlige samtykke. Hvis én forælder har fuld forældremyndighed, er det denne forælder, der skal give sit samtykke til at den unge kan gå i terapi hos en psykolog.
Tillid er altafgørende
Som tidligere nævnt vil psykologen værne om klientens tillid til psykologen og fortroligheden i det terapeutisk rum. Derfor vil psykologen altid indhente samtykke til udveksling af information fra samtaleforløbet. Hvis en ung i terapi giver sit samtykke til videregivelse af informationer vil psykologen kun videregive informationer, der er nødvendige. Det gælder uanset om det er information til forældrene eller til andre fagprofessionelle, f.eks. læger, psykiatere eller en kontaktperson på den unges skole.
Læs mere om lovgivningen omkring psykologers tavshedspligt og journaliseringspligt her.