Pinligt at bede Familiepsykologen om hjælp?
Overvejer I, om det kan være godt for familien, at få hjælp af en familiepsykolog? Er I i tvivl om, hvad en Familiepsykolog kan hjælpe med? Har I tanker om, at det er pinligt, at bede en psykolog om hjælp til at håndtere familiens problemer? Kan skamfølelsen ligefrem afholde jer fra at tage næste skridt?
Så skal I vide, at I ikke de eneste, der har det på den måde. Vi er mange forældre, der føler os usikre og utilstrækkelige i forældrerollen. Både min mand og jeg har selv prøvet at stå på det selvsamme sted.
Høje forventninger til forældre
Samfundet, skoler og institusioner stiller mange krav til forældre i dagens Danmark. Børnesynet har ændret sig – som det jo gør fra generation til generation. Og heldigvis for det… Børn i dag har rettigheder, de bliver lyttet til, taget med på råd – og de får at vide i folkeskolen, at det har de krav på. Som forældre påvirkes vi af disse strømninger og tidstypiske trends. Ofte oversiger vores egne forventninger til os selv omgivelsernes. Alle syntes at have en holdning til, hvad det vil sige at være en god forælder.
Skyld og skam hjælper ikke trivslen
Børneopdragelse og børns rettigheder er virkelig sat på dagsordenen. Der er nye normer for, hvordan man er sammen med børn – og hvor meget. De fleste forældre jeg har mødt vil gerne gøre det godt (eller perfekt) – og det skaber et kæmpe forventningspres. Samtidig kan det opleves som en falliterklæring at bede om hjælp til at håndtere ens børn. Men skyldfølelse og skam er ikke særlig hjælpsomt i forholdt til familiens strivsel. Selvom det er forståeligt, at I kan blive ramt skyld og skam, så hjælper det jer ikke til at håndtere presset og få mere overskud i hverdagen
Hverdag og stress i Familien
Som forældre prøver vi at gøre vores bedste…. vil vil gerne gøre det godt, strække os langt for at give vores børn en god opvækst. Sådan er i hvert fald flertallet af de forældre, som jeg kender.
Det er måske netop grunden til at at vi nogle gange får presset os selv for langt – måske helt ud over grænsen. Der skal handles, smøres mad, vaskes tøj, laves lektier… Praktikken kommer til at fylde for meget – og vi kører træt i hamsterhjulet. Samtidig længes vi efter familiehygge, tid sammen, nærvær, fællesskab og samhørighed. De hyggelige stunder med brædtspil og varm kakao forsvinder. Tiden bliver knap og energien bliver brugt på konflikter, skænderier og dårlig stemning. De glade smil forsvinder.
Bekymring for børnenes trivsel
Vi er mange forældre, der er bekymrede for børnenes trivsel. Nogle børn er udafreagerende – og har en adfærd, der er vanskelig at håndtere. Det er naturligt at blive bekymret, når et barn slår, sparker, bider og har sociale udfordringer i børnehaven eller i skolen. Nogle børn er meget ængstelige, kede af det, tisser i bukserne eller i sengen, har en fantasiven, lyver eller udviser misttillid eller vrede i omgivelserne. Vi kan også blive bekymrede, når børnene er syge. Det samme gælder, hvis de er født med en udviklingsforstyrrelse – eller måske et fysisk handicap. Jeg har selv et barn, der er føt med lav muskeltonus, en koordinationsforstyrrelse og et meget sensitivt sind. Jeg véd, hvordan det er at være bekymret – og hvordan det påvirker ens tankevirksomhed og humør.
Vi skælder ofte for meget ud
Ja tak! Det kender vi godt… Vi kan komme til at skælde vores børn ud – selvom vi dybest set er mest irriterede på os selv. Eller vi reaterer for voldsomt på vores egne frustrationer og bekymringer – også selvom vi har lovet os selv – at sådan vil vi ikke være som forældre. Vi har en tendens til at blive selvkritiske og bebrejde os selv, over at vi ikke formår at stoppe den adfærd, som forurener vores selvbillede.
Vi føler os utilstrækkelige
Det gør vi som forældre, når vi oplever, at vi ikke kan æmdre situationen. Når vi har prøvet, at gøre tingende anderledes og sige tingene anderledes – og det ikke hjælper. Når vi har investeret tid og energi i at forandre os til det bedre – eller prøvet at ændre familiedynamikkerne – uden at noget af det virker.
Vi drømmer om fred og ro
Når vi ikke trives, og når frustrationen og magtesløsheden tager overhånd, så kan vi komme til at give op. Vi bliver kede af det, deprimerede, trætte og opgivende. Måske mister vi håbet om at det nogensinde bliver bedre. Når vi bliver i tvivl, om vi kan genfinde fællesskabet, samhørigheden og den gode stemning igen, så falmer billedet af den lykkelige familie. Nogle gange falmer det så meget, så vi begynder at forestille os, hvordan det ville være at blive skilt. Vi ville måske helst blive ved med at være en familie, men tanken om at bo i et rækkehus helt for sig selv bliver tiltalende, fordi vi bare drømmer om fred og ro.
Familiepsykolog i Århus C
Når vi begynder at forestille os lyksaligheden ved at være selv hver anden uge – uden børn og partner, så har vi brug for at række ud efter hjælp. Og den kan du få hos Psykologhuset FiiRST i Århus C.