Aktuelle Problemer – Her og Nu
I et forløb med kognitiv Adfærdsterapi arbejdes med aktuelle problemstillinger – her og nu. Der er et ligeværdigt forhold og en åben, samarbejdende dialog mellem psykolog og klient. Den terapeutiske relation er, som ved alle andre terapiformer, også en vigtig faktor ved terapi ud fra et kognitivt teorigrundlag.
Kognitiv terapi er en handlingsfokuseret metode
Kognitiv Adfærdsterapi er en meget løsnings- og handlingsorienteret terapiform, hvor vi sætter konkrete mål for det terapeutiske arbejde. Vi arbejder med konkrete opgaver som gradvis eksponering af det som f.eks. volder angst. Sammen med psykologen vil du udarbejde en plan for, hvordan du gradvist kan udsætte dig selv for angstprovokerende situationer i dit eget tempo. Du vil også lære, hvilke metoder du kan anvende for at dæmpe din angst i disse situationer.
Teknikker og metoder i Kognitiv Adfærdsterapi
Kognitiv Adfærdsterapi er en aktiv og direkte behandlingsmetode, hvor din psykolog forklarer metoden og stiller spørgsmål. Spørgsmålene skal få dig til at reflektere over tanker, følelser og adfærd. Du vil komme til at udforme og teste hypoteser sammen med din psykolog, anvende forskellige teknikker, metoder og eksperimenter – både i terapisessionen og derhjemme.
I Kognitiv Adfærdsterapi øver man sig
Psykologen forklarer, hvorfor man laver de enkelte øvelser. Nogle øvelser laves først i terapien. Andre gives som hjemmearbejde. I Kognitiv Adfærdsterapi undervises klienten også. Du vil derfor få indsigt i grundlæggende psykiske processer med relevans for det problem, som du ønsker at arbejde med.
Som klient udformer og tester man hypoteser sammen med sin psykolog. Der anvendes hyppigt eksperimenter – både i terapisessionen og derhjemme. Målet her er at du lærer at hjælpe dig selv fremadrettet. Hjemmeopgaver kan være åndedrætsøvelser, mindfulness eller registrering af symptomer i løbet af dagen. Forskning og erfaring viser, at jo mere man øver sig mellem sessionerne, desto mere succesfuld er terapien.
Find den helt rigtige Psykolog i Århus
Kognitiv Adfærdsterapi er en populær metode – både ved individuel samtaleterapi og ved gruppeterapi. Kognitiv Terapi er nemt at integerere med andre terapiformer. I Århus er der mange dygtige psykologer, der har erfaring med Kognitiv Adfærdsterapi. Psykologhuset FiiRST i Århus er ledet af Psykolog Tina Stokkebo. I FiiRST anvendes også Kognitiv Adfærdsterapi ved behandling af angst, stress og depression samt ved mildere former for OCD samt ved andre typer tvangstanker og tvangsthandlinger.