Tillid i relationer – så virker din Terapi
En tillidsfuld relation (alliance) mellem dig og din psykolog er en nødvendighed for, at din terapi virker. Du investerer meget i det terapeutiske arbejde – ikke bare økonomisk. Når du går i ind i et terapiforløb, åbner du op for dine tanker og følelser. Du lader psykologen få indblik i de mest sårbare dele af dig selv.
Tillid til psykologen er fundamentet for, at du åbent og ærligt kan berette om oplevelser, der kan opleves intime og smertefulde. Det kan være lige præcis de oplysninger, der er vigtige, i fht. om psykologen kan hjælpe dig til at forstå en given situation eller konflikt.
Effektiv Terapi afhænger af Relationen
Forskning har vist, at den terapeutiske relation har betydning for, om et terapiforløb opleves succesfuldt. I psykolog-termer siger vi, at alliancen er signifikant relateret til en positiv terapeutisk effekt.
Psykologhuset FiiRST i Århus har valgt at arbejde med alliancen (den terapeutiske relation) som et ’paraplybegreb’. Det betyder at alliancen dækker over flere faktorer, der er med til at gøre relationen mellem klient og psykolog effektiv. Ved ’effektiv’ forstås hos os, at terapiforløbet opleves som succesfuldt af klienten – altså dig.
Forskning i sammenhæng mellem Relationer og Effektiv Terapi
Forskerne Orlinsky, Graves og Parks (Paul & Haugh, 2008) har analyseret 56 undersøgelser i tiden før 1992 og 53 undersøgelser fra efter 1992. Her var konklusionen, at alliancen var signifikant relateret til en positiv terapeutisk effekt. I en anden analyse af 79 undersøgelser konkluderede Martin, Garske og Davis (2000), at alliancen var signifikant relateret til positiv terapeutisk effekt, uanset hvilken form for behandling der var tale om.
Reparation af svigt og tillidsbrud skal ske i relationer
Blandt psykologer siger vi, at det ‘der er gået i stykker’ i en relation ‘skal repareres’ i en relation. det gælder især ved svigt og tillidsbrud.
En god kontakt mellem dig og din psykolog er derfor afgørende for, at den hjælp psykologen kan give dig er effektiv. Det er derfor vigtigt, at du vælger en dygtig psykolog, der passer til dig og dine behov. det skal være en person, som du synes, at du kan have tillid til. Du skal med andre ord opleve, at der er ’god kemi’ mellem jer.
Få hjælp af en psykolog til håndtering af relationer
Psykolog Tina Stokkebo fra Psykologhuset FiiRST i Århus arbejder aktivt med relationen i alle typer af terapiforløb. Søger du efter en psykolog, der kan hjælpe dig til at håndtere dine relationer, så kontakt Psykologhuset FiiRST i Århus.
Book tid selv her