Dissociation… Er du ligeglad?
I sidste uge havde jeg en klient, som oplevede at ’forsvinde’ mentalt i pressede situationer. Der blev tåget indeni hovedet. Klienten kunne ikke høre, hvad andre sagde til ham. Det var især påfaldende, når klientens partner blev meget kritisk eller bebrejdende. Min klient oplevede at blive overvældet af en øjeblikkelig træthed, og han faldt næsten i søvn, når han følte sig under pres. Det skete også, når de talte om følelsesmæssigt svære emner. Partneren oplevede min klient som ligeglad eller følelseskold, når han lavede sit ’mentale forsvindingsnummer’.
Min klient var dog alt andet end ligeglad med sin partner. Han længtes grundlæggende efter mere nærvær og samhørighed i deres relation. Parret fik arbejdet med teknikker til at reducere forsvindingsnumrene gennem parterapi ud fra metoden EFT.
En særlig form for bevidsthed
Dissociation er en særlig form for bevidsthed – eller måske nærmere fravær af bevidsthed. Lidelsen kan i helt ekstreme tilfælde kan give føleforstyrrelser, anfald af kramper samt tab af syn eller hørelse. Personen kan ligefrem foretage sig noget i en kortere eller længere periode, som vedkommende slet ikke kan huske bagefter. I andre tilfælde af dissociation ses, at personen har lært sig at ’forsvinde ud af kroppen”. Det sker for at udholde det, som personen bliver (eller har været) udsat for.
Et forsvar mod svære belastninger
De ’svære’ belastninger kan være fysiske eller psykiske overgreb som f.eks. incest, vold eller seksuelle overgreb. Det er situationer, hvor barnet ikke har styrke til at kæmpe imod. Typisk kan barnet heller ikke flygte fra situationen. For at håndtere belastningen uden af gå helt i stykker mentalt, lærer barnet sig selv en teknik, hvor det ‘forsvinder’. Barnet lukker af for sin bevidsthed og ’forsvinder ud af kroppen’.
Der er tale om en forsvarsmekanisme, der engang har været hensigtsmæssig mod en overvældende hændelse. Det er dog et forsvar, der kan give problemer senere i voksenlivet.
Det er vigtigt at huske, at dissociation som forsvar kan udløses af langt mindre belastninger end dem, som er nævnt ovenfor. Nogle mennesker er også særligt følsomme, og derfor vil dissociere ved en mindre belastning end andre.
Opvæksten har stor betydning
Den måde vi lærer at håndtere følelsesmæssig belastning under opvæksten har betydning for, om vi udvikler evnen til at dissociere. Og også hvordan vi i givet fald dissocierer. Når de mentale forsvindingsnumre er svært begrænsende for vores liv, kaldes adfærden i fagtermer for en ’dissociativ lidelse’.
Jeg har set på konkrete situationer, der kan føre til dissociation for mine klienter. Min erfaring er, at dissociation ofte udløses, når klienten mødes med vrede, kritik, bebrejdelse, fordømmelse eller fysisk/psykisk grænseoverskridende adfærd. Hvis jeg samtidig ser på de centrale erindringer, der knytter sig til dissociation, så er voksnes adfærd ofte en del af billedet. Det kan både være i hjemmet eller i skolen.
Dissociation og perfektionisme
Et eksempel herpå er den voksne kvinde midt i tyverne, hvis hukommelse ‘driller’, når et barn fra nabolaget ringer på døren til halloween og tigger om slik. Ofte kan min klient slet ikke huske, hvad der sker, fra barnet ringer på – til hun har hentet slik eller en mønt til barnet. min klient husker i brudstykker og billederne er forvrængede. Min klient fortæller følgende om sin egen opvækst: ”Da jeg selv var barn, måtte jeg ikke klæde mig ud og tigge slik sammen med de andre børn. Mine forældre syntes ikke om det. Og da mine veninder fra klassen ringede på døren hjemme hos os, blev min far virkelig vred. Han skældte ud på de børn, der kom til væres hus. Han råbte højt, og børnene blev skræmt af hans voldsomme adfærd. Jeg blev også selv skræmt – og jeg lærte på en måde at lukke af for det, der foregik.”
I dagene efter Halloween måtte min klient lytte til kammeraternes hån og bebrejdelser i fht. den grænseoverskridende far. Disse oplevelser bevirker, at min klient gør alt for ikke at udsætte sig selv for andres kritiske blik eller spottende kommentarer. Hun har udviklet en ekstrem perfektionisme og et strengt moralkodeks, som kan være umuligt at leve op til – både for hende selv og for andre.
Omgivelserne kan tilføje skade
Jeg ser i min psykologpraksis også symptomer på dissociation hos en del unge og voksne med en helt normal opvækst. Her er klienterne blot er landet i svært belastende situationer. Det kan være en ufølsom arbejdsgiver, vrede kunder eller et parforhold kendetegnet ved fødselstraumer, utroskab, skænderier eller dårlige mønstre.
Dissociation under samleje
Et eksempel på dissociation i parforholdet kan være den mand, der forsvinder mentalt, når han er intim med sin partner. Min klient er overoptaget af at præstere i sengen. Grunden er at partneren på et tidligt tidspunkt i deres relation har nævnt, hvor vigtigt og altafgørende et godt sexliv er for parforholdet. En frygt for at partneren skal forlade min klient, gør ham rædselsslagen for ikke at kunne tilfredsstille hende. For ikke at mærke sin egen nervøsitet, der er fuldstændig overvældende for ham, dissocierer han, når de har sex. Der er derfor ikke nogen følelsesmæssig kontakt imellem dem under samleje. Partneren forstår ikke, hvad det er der sker, når de kommer ind i sengen. partneren føler sig derfor uelsket/ikke attraktiv. Partneren længes efter nærvær og en dybere kontakt, men i stedet bliver sex bare noget motorisk, som skal overstås. Partneren overvejer derfor at forlade parforholdet, hvilket gør manden endnu mere panisk.
Det er således vigtigt at huske på, at hvis man oplever tilstrækkelig stress eller følelsesmæssig belastning, kan mennesker, der ellers i øvrigt er raske, få symptomer på dissociation og lave ’et mentalt forsvindingsnummer’.